Bilist påkører autoværn

Foto: Torben Lykke Larsen (Arkiv)

En 33-årig mand fra Aars kørte galt i bil i et solouheld på Hornumvej ved Hornum.

Politiet blev alarmeret klokken 5.36 af forbipasserende, der så manden.

- I første omgang lød meldingen at hans tilstand var kritisk, men det er afblæst nu, fortæller avgtchef fra Nordjyllands Politi, Heine Hansen.

Manden blev kørt i ambulance til Aalborg Universitetshospital. Politiet kender ikke hans tilstand, men vagtchefen fortæller at manden ikke er i livsfare.

Rent rutinemæssigt er der blevet udtaget en blodprøve på den tilskadekomne bilist, for at tjekke om der var alkohol eller narko involveret i uheldet.

Flere nyheder fra TV2 Nord