Bilka-røver anholdt

Nordjyllands Politi har natten til torsdag anholdt en 40-årig mand efter røveriet i Bilka i Aalborg Storcenter.

Nordjyllands Politi var onsdag eftermiddag massivt til stede ved Aalborg Storcenter.

Hvad der skulle have været et tyveri af en DAB-radio, udviklede sig til røveri, da den 40-årig russisk mand blev konfronteret af en vagt i Bilka i Aalborg Storcenter.

Vagten konfronterede røveren ved kassen. Det fik manden til at trække en køkkenkniv, true vagten og stikke af.

Efter længere tids søgen blev den 40-årig mand anholdt på asylcenteret i Brovst klokken 01.16, oplyser vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

Den russiske mand er nu sigtet for at stå bag røveriet i Bilka.


Seneste nyt

fra Nordjylland