Bille valgte hjertet

Kristina Bille vil udfordres andre steder end på håndboldbanen, derfor rejser hun til Slovenien.

Fremover hedder hjembyen Ljubjiana, klubben hedder Krim og landet hedder Slovenien. Der er rigtig mange nye ting i den 25-årige Kristina Billes liv.

- Der er rigtig mange udfordringer. Hvordan skal man bo, hvor skal man træne, hvad med de andre piger, tilskuerne. Det bliver helt vildt at prøve, siger Kristina Bille til TV2/Nord.

Nordjyden har i første omgang skrevet under på en toårig kontrakt med den traditionsrige klub i Slovenien. Og håbet er at udvikle sig både på og udenfor banen.

- Jeg har en ambition om at spille Champions Leauge, det kan jeg komme til her. Men samtidig udfordrer jeg også mig selv. Et nyt land og en ny kultur. Men ligesom mange rejser ud til Australien eller andre steder, så er det her min rejse, jeg tager bare håndbolden med mig, siger Kristina Bille.

I dag bor Bille i Aalborg. Og netop den baggrund kan måske være med til at gøre tingene lidt nemmere for nordjyden.

- Aalborg og Ljubjiana kan godt minde lidt om hinanden. Ljubiana er lidt ældre men ellers, men jeg er nu sikker på, at jeg kommer til at få det lige så godt dernede som i Aalborg, siger Kristina Bille.


Seneste nyt

fra Nordjylland