Billeder: Kæmpe klitbrand ude af kontrol

En naturbrand ved Tversted er ude af kontrol. Både en helikopter og seks beredskabscentre er tilkaldt.

Et klitområde tætliggende på flere sommerhuse ved Tversted er i flammer. En camp-let er udbrændt.

Udrykningskøretøjer og/eller tanke fra både Thisted, Sindal, Hjørring, Frederikshavn, Løkken og Hirtshals er sendt til Tversted for at assistere. Derudover holder en helikopter øje med udviklingen fra luften.

Årsagen til branden er endnu uvist, men ifølge vagtchefen er den startet i sommerhusets bevoksning.

Branden, der startede kort før klokken 13, har bredt sig til et nærliggende klitområde, hvor branden er svær at stoppe på grund af den voldsomme blæst.

Ifølge Ritzau er sommerhusene ved Tversted ikke længere i fare.


Seneste nyt

fra Nordjylland