Biltyve fanget af iPad

Foto: Thomas Gaardsmand

To aalborgensere stjal i morges en bil. Men blev fanget kort tid efter på grund af en bilejerens iPad.

I morges hentede en mand bagerbrød ved bageren på Østergade i Nørresundby. Men da han kom ud med morgenbrødet var hans bil forsvundet. Han havde ladet bilen stå med nøglerne i, og dette havde fristet to mænd på henholdsvis 31 og 22 år. Det oplyser vagtchef fra Nordjyllands Politi Poul Badsberg.

De to biltyve kom dog ikke langt. Bilejeren havde nemlig sin iPad i bilen, og kunne derved spore deres placering via en applikation.

Herefter underrettede manden Nordjyllands Politi som straks sendte en motorcykelbetjent efter tyvene. De blev stoppet og anholdt på Sheelsmindevej.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord