Lucas Bjerregaard, Frederikshavn Golf Klub, fik en perfekt start på Junior Players Championship, der fredag begyndte på TPC Sawgrass i Ponte Vedra i Florida.
Turneringen spilles på en af verdens mest kendte golfbaner, hvor især 17. hul er berømt
for sin green midt i en stor sø.
Den 17-årige frederikshavner deler andenpladsen efter en runde i 69 slag, tre under par. Runden bød på hele seks birdies, bl.a. på det legendariske 17. hul.
77 af verdens bedste juniorer deltager i turneringen på Vijay Singh's hjemmebane. Turneringen fortsætter de kommende dage.