Blæst om nybyggeri i Skagen

 Blæst om nybyggeri i Skagen

Stort planlagt lejlighedskompleks i moderne arkitektur tæt på havnen i Skagen vækker forargelse blandt mange lokale. Nybyggeriet kommer overhovedet ikke til harmonere med de omkringliggende karakteristiske gule Skagens-huse, hævder de. Ifølge bygherren er

Helt tæt på strand og havn, hvor der tidligere har ligget en fiskefabrik skal der opføres 30 helårsboliger i tre etagers højde. Rigtig mange skagboer synes, at nybyggeriet Lille Strand Skagen slet ikke passer ind i bybilledet

- Hvad tænker de på. Det passer ikke med noget som helst. Det kan da ikke være rigtig, siger en af mange vrede skagboer, Vagn Madsen, til TV2/NORD.

Det 12,5 meter nye byggeri bliver nabo til Karstensens Skibsværft, en større klynge røde fiskerhuse og flere af de karakteristisk gule Skagens-huse, som bygherren, el-installatør Steen Jørgensen, helt bevidst ikke vil efterligne i byggestil, da det ikke passer til et større lejlighedskompleks.

- Så kopierer man jo bare en stil, der slet ikke passer til noget moderne lejlighedsbyggeri. I forvejen er der jo flere forskellige byggekulturer her i området, siger Steen Jørgensen.

Foruden den lokale el-installatør er også et københavnsk tømrer- og murerfirma med i byggekonsortiet, der ønsker at føre byggeplanerne ud i livet. Lige nu er projektet af Frederikshavn Kommune sendt ud i foroffentligheds-høring, hvor det har mødt stor modstand.

- Det kan da ikke være meningen, at hver gang der er en ledig grund så skal der bygges højt. Vi har aldrig fået lov at bygge højere end to etager her i byen. Det er helt vanvittigt, hvis de får lov at bygge, siger de to skagboer Flemming Christoffersen og Preben Sørensen.

Onsdag aften kl. 19.00 er der borgermøde på Color Hotel i Skagen om det omstridte byggeprojekt.


Seneste nyt

fra Nordjylland