Blev du snydt af nogle af disse aprilsnarre?

Underjordiske gange, hvidhajer og ubåde. Første april byder altid på en masse kreative og opdigtede nyheder. Hoppede du på nogle af disse nordjyske aprilsnarre?

Så blev det igen første april og de kreative aprilsnarre har floreret hele dagen. Her er et overblik over de mange nordjyske aprilsnarre, så du kan se, om du blev snydt i år. 

  • Hvad nordjyder siger, er ikke helt lige til at forstå, så derfor har Snapp opfundet en app, der kan hjælpe med at oversætte til og fra nordjysk. 

 

  • Hirtshals Redningsstation udvider med en ubåd. Efter flere års ønske er ubåden nu ankommet til havnen.  Lige nu er den sort, men  den skal senere males gul og grøn, så den matcher stationens redningsdragter. 

 

  • Der er et for længst glem tunnelsystem under Hjørring by. Vendsyssel Historiske Museum gjorde i dag en enestående oplevelse, da de fandt en række gange op til 6 meter under jorden. Se billede øverst i artiklen.

 

  • Prins Henrik vil nyde sit otium på Dronninglund Slot, skriver Brønderslev Kommune på deres Facebook. Det er specielt den nærliggende skov, der trækker prinsgemalen mod Dronninglund.

 

  • Hajen, der den 27. marts blev fundet på Thyborøn strand, er en hvidhaj, skriver Nordsøen Ocenarium. Det er første gang, der nogensinde er fundet en hvidhaj i Nordsøen. 

 

  • Musikken hus bliver tifo-sponsore for AaB, hvilket betyder, at det skal være operasangere, der sørger for at synge AaB' indløbsmelodi ´Simply the best' før kampene.

 

  • Der kommer statslige arbejdspladser til Dybvad, skriver Dybvad by på Facebook. Der er tale om en 15-17 arbejdspladser, der er en mindre enhed under GeoData-sektionen.

 

  • Hjørring Avis skriver, at Hjørring får et nyt spektakulært vartegn. Der skal bygges en mindre kopi af Tower Bridge i London, der skal forbinde Svanelunden med det nye teater i Hjørring.

 

  • Rådhusparken i Frederikshavn bliver til et nyt stort shoppingcenter i stedet for at blive moderniseret. Det er der i hvert fald, et hasteforslag der er ved at blive behandlet i byrådet, derforeslår. Det skriver Kanal Frederikshavn. 

 

  • På grund af den fremtidige globale opvarmning, der medfører at vandstanden i havene stiger, skal Sallingsundbroen hæves med et par meter. det vil de gøre med hjælp af kraner. Derfor ville det nuværende vejarbedjder, der er på broen blive forlænget, der skriver Limfjor Update. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland