Blev salgschef med EU-støtte

Esben Vestergaard er en af de nyudannede akademikere, der gennem et vækstprogram er kommet godt i gang i erhvervslivet. Foto: Iben Hedemann

Et nordjysk vækstprojekt hjælper både virksomheder og akademikere og skaber job og omsætning.

Esben Vestergaard er salgschef hos pumpevirksomheden JS Proputec i Hjørring. Han har været ansat i to år, og blev i første omgang ansat med løntilskud gennem projektet Yderlig Vækst, et samarbejde mellem Væksthus Nordjylland og Aalborg Universitet.

- Det har betydet kolossalt meget, i og med at den her stilling nok slet ikke ville have været her, hvis det ikke havde været for den her støtteordning, jeg er blevet ansat på, siger Esben Vestergaard.

Han er cand. merc. med en kandidatgrad i spansk, og som salgschef hos JS Proputec har han været med til at øge omsætningen på især eksportmarkedet.

- Jeg tror, at noget af det, jeg kunne bidrage med, det var at strukturere salgsindsatsen, siger han.

Der er investeret 56,5 milloner kroner i Projekt Yderlig Vækst, som primært er betalt af EU's strukturfonde. Projektet sikrer, at højtuddannet arbjedskraft kan komme ind i de nordjyske virksomheder.

- I min optik er der tre parter, der vinder på de her støtteordninger. Det er arbejdsløse akademikere, det er virksomheden, og det er det lokale erhvevsliv, som på den måde får noget vækst, siger Esben Vestergaard.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord