Blev syg og kørte galt

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

En 75-årig kvinde er torsdag eftermiddag kørt galt - formentlig på grund af insulinchok.

Det var formentlig et insulinchok, der fik en 75-årig diabetespatient til at køre galt på Alsvej ved Hadsund torsdag eftermiddag kort før klokken tre.

Kvinden får et ildebefindende og snitter først en parkeret bil, hvor der sidder en person og snakker i telefon. Derfra fortsætter kvinden og ender med at køre i grøften.

Den 75-årige er kørt på skadestuen, men der er umiddelbart ikke tale om alvorlig personskade, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Også den heldige person i den bil, som kvinden blot snittede ved trafikuheldet, er sluppet fra hændelsen uden skrammer.

Flere nyheder fra TV2 Nord