Blev udsat for røveri i sit hjem

 Blev udsat for røveri i sit hjem

En 42-årig mand i Rebildparken i Aalborg Øst blev fredag aften omkring klokken 22.40 udsat røveri i sin lejlighed.

Manden, der er førtidspensionist, havde tidligere på aftenen åbnet sin terrassedør. Da han ville lukke den, trængte en mand ind gennem døren, skubbede beboeren omkuld og stjal hans tegnebog. Røveren stak derefter af fra stedet. Ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi, Henrik Beck, kom førtidspensionisten ikke til skade under røveriet. Politiet efterlyser nu vidner, der kan have set noget eller kender til sagen. Gerningsmanden beskrives som en cirka 25-årig mand. Han var høj og tynd og bar mørkt tøj med kamuflagemønster. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland