Bliv indlagt derhjemme

 Bliv indlagt derhjemme

Trådløs teknologi gør det muligt for kronisk syge at være indlagt i eget hjem. Men det er ikke uden problemer, viser nordjysk Ph.d.-afhandling

I dag behøver patienten og lægen ikke at være i samme rum, for at lægen kan følge med i patientens tilstand. En række apparater kan overvåge patienten og sende informationen til lægen på sygehuset - også selv om patienten ligger hjemme i sin egen seng. Den slags kaldes i fagkredse telehomecare - og netop fordele og ulemper ved telehomecare har cand.scient.adm. og sygeplejerske Birthe Dinesen fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet beskæftiget sig indgående med. I morgen forsvarer hun sin Ph.d.-afhandling, "Implementering af telehomecare teknologi - hvilken indflydelse har det på kronisk syge patienter, sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenet?"
Birthe Dinesens afhandling viser, at patienterne nyder friheden ved at kunne være i deres eget hjem. De bevæger sig mere, får øget opmærksomhed på egne symptomer og de kommer hurtigere tilbage til hverdagslivet. Samtidig de er trygge ved, at teknologien holder øje med dem.
- De pårørende, derimod, føler sig mere utrygge og synes, det er et stort ansvar at have et familiemedlem indlagt i hjemmet, og at det påvirker intimsfæren, forklarer Birthe Dinesen og fortsætter:
Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet i samarbejde med Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn og hjemmesygeplejen i Frederikshavn. Netop sygehuset i Frederikshavn er Danmarks førende inden for telehomecare.


Seneste nyt

fra Nordjylland