Det er nu. Tankerne om nytårsfortsæt har efterhånden gennemsyret din tankegang og på en raserende måde overtaget rationaliteten. Du står med andendagstømmermænd i butikkens kvalmende mangel på luft.

Grøntafdelingens kølighed kalder og minder dig om, at dette bliver året, hvor du kan indfri alle dine ønsker om det ideelle liv, hvis du blot lader dig overtale.

Med den grønne frugt i kurven, de lange sultende blikke efter chokoladen, smøgerne og alt det andet forbudte iler du ud af butikken.

Du vil nemlig reformere dit liv. Nu! Fuld af energi og gåpåmod.

Du vil således stå og dryppe din mangeårige dårlige samvittighed ud i fitnesscentrets lille, indelukkede rum. Du vil tage opvasken med det samme hver dag. Du vil rejse lidt mere, leve lidt mere og elske lidt mere. Du vil være lykkelig på den der 70’er-agtige selvrealiseringsmåde, hvor du spørger dig selv ofte, hvordan du har det, hvad der gør dig lykkelig, og hvad du har brug for.

Som studerende vil du måske kæmpe alt det, du kan for at klare dig optimalt i en præstationsorienteret retning.

Frodige muffins og sødmælkskaffe

Der går én uge. Måske to. Muligvis tre. Pludselig befinder du dig i en situation, hvor den frodige muffin og sødmælkskaffen med sukker er lidt mere tiltalende. Idéen om det ideelle liv med daglig overdrevet fokus på sundhed er pludselig ikke så betryggende alligevel.

Du ender med at stoppe helt. Følelsen, du står tilbage med, er fiasko. Målet med nytårsforsættet var at få mere overskud i hverdagen. Forbedre energien og lykken, som du evigt og altid stræber efter. Hvad, du i virkeligheden har formået at gøre, er at putte endnu mere på den tunge byrde af dårlig samvittighed.

Derfor kommer jeg med et eftertænksomt råd. Nytårsforsættet over dem alle i min optik. Det gyldne nytårsforsæt er nemlig, at du skal fokusere lidt mindre på dig selv og i stedet for fokusere på de mennesker, der omgiver dig.

Gør noget for andre i stedet for konstant at gøre alt i livet for dig selv.

Det er jo lige præcis i forlængelse af andre mennesker, du rykker dig og udvikler de mest essentielle egenskaber.

Lyt til Svend Brinkmann

De fleste mennesker kaster alt for mange bolde i luften, lyder en velkendt og banal kliché. Med armene fulde kaster vi dem op i luften og griber få af dem i et halvfærdigt forsøg på at finde noget at lave, indtil noget bedre dukker op.

Den gentagende cyklus i mange senmoderne individers liv. Lyt til den kære Svend Brinkmann og gå glip. Du behøver ikke nå det hele. Du behøver ikke leve efter præstationstankegangen. Du må gerne være nutidens pioner og gøre op med et navlebeskuende fokus på selvet.

Kære nordjyske medborgere. Mit råd til jer er altså, at I skal droppe det konstante fokus på jeres egen formåen.

Min pointe er ikke, at man skal glemme sig selv. Min pointe og opfordring er bare, at man skal bruge lidt længere tid på at fokusere på andre. Det giver i virkeligheden allermest mening for en selv på længere sigt.

Med denne opfordring om at være der lidt mere for andre ønsker jeg jer alle et godt nytår!