Det er en glæde hvert år: At sende de håbefulde konfirmander ud i verden.

Konfirmanderne har forberedt sig siden august. Vi har været på konfirmandlejr sammen. Drengene holdt mig vågen, til klokken var over fem om natten. Men de havde jo også lige været på natløb.

I undervisningen har vi talt om, hvordan det er at miste et elsket menneske. Flere har oplevet det på nært hold. Vi har diskuteret etik. Mødet en prostitueret, der alt for tidligt kom ind på en forkert vej med stoffer, har gjort indtryk på de unge. Det er vigtigt at vælge sine venner med omhu.

“Skal vi sige trosbekendelsen selv til konfirmationen?”, spørger konfirmanderne nu. Nej, bare rolig: Vi siger den sammen. Vi er fælles om det her.

Ud at tjene

I gamle dage forlod man skolen efter syvende klasse og kom ud at tjene. Vi skal ikke længere tilbage end til bedsteforældrene, for at de kan huske det. Dengang gav det god mening, når man sagde, at man trådte ind i de voksnes rækker.

Det gør det sådan set stadig. Det tager måske bare lidt længere tid at træde ind i rækkerne. Men verden har også forandret sig meget. Den er blevet mere kompleks. Alligevel er den stadig den samme. Menneskelivet bærer noget universelt i sig. Vi fødes, vi elsker, vi dør.

Med eller uden smartphone.

Det er det liv, vi har søgt at ruste konfirmanderne til. Der er så mange valg. Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Hvem skal jeg være kærester med? Hvor skal jeg bo?

Det ville være rart, hvis der var en manual, som man kunne slå det hele op i. Det er der ikke, og kristendommen er netop ikke en lovreligion, hvor alle aspekter af livet er reguleret af regler. Vi er voksne mennesker, der er sat fri i kærlighed til at omfavne verden med al dens kompleksitet. Sat fri -  fordi vi er elsket ubetinget. '

Vi er ikke noget værd, fordi vi gør os fortjent til det. Vi er elsket på forhånd.

Ligeværdige borgere

Netop det er en vigtig lektie at tage til sig i en tid med perfektionisme, og hvor man skal være udstillingsparat på sociale medier. Vores værdi er ikke bestemt af, om vi får en god uddannelse, en flot kæreste eller har de perfekte kropsmål. Vi er elsket på forhånd. Vi har værdi i os selv.

Bistandsklienten er lige så meget værd som direktøren. Der er ingen grund til at stresse for at bevise sit menneskeværd. Uanset hvad der sker os i livet, hvor grusomt det end måtte være, kan vores værdi ikke tages fra os.

Det er den horisont, vi sender konfirmanderne ud i verden med. Og jeg gør det med fortrøstning. For mødet med konfirmanderne har beriget mig. De tager vare på hinanden, de er omsorgsfulde og fulde af humor. Ikke alle har haft det lige nemt. Sådan er livet. Men vi er fælles om det.

Velkommen i de voksnes rækker!