Det er ikke ret tit jeg bliver gal. Måske er det fordi jeg er nordjyde. Det koster for meget energi. Så hellere bare lidt knarvorn over noget, som ikke er i orden. Knarvorn er mere overkommeligt, og kræver ikke de store armbevægelser.

Men forleden dag blev jeg gal. Ved lidt af en tilfældighed befandt min hustru og jeg os på Nytorv i hjertet af København, da der en fredag aften blev holdt et mindeoptog og en lille mindekoncert i anledning af sangeren Kim Larsens død.

Der var mange tusinde mennesker samlet både til optoget og efterfølgende på torvet. En række musikere var blevet bedt om at stille op for at synge nogle af Kim Larsens sange. Det var meget smukt. En gang imellem stoppede musikken, og så stod mange tusinde mennesker og sang med.

Der var alle slags mennesker. Unge og gamle. Enlige og familier med små børn. Nogle der tydeligvis festede igennem dagligt, og andre der så mere travle ud end godt er. Vi var der alle sammen. Os danskere. På godt og ondt. Enige og uenige. Vores fællesskab var den aften Kim Larsens sange.

Men midt i et meget smukt arrangement fremtonede en tilsyneladende kendt skuespillerinde på scenen. Meget farverigt og med stor sans for egen fremtoning fremsagde hun et politisk manifest over den Kim Larsen sang, der handler om ”dem vi andre ikke må lege med.” Pludselig skiftede budskaberne fra scenen til ”Dem og os”. Bare der hvor min hustru og jeg stod var det tydeligt, at danskere, der var kommet for at hylde en mand, som vi alle har lyttet til i næsten et halvt århundrede, lige pludselig ikke følte sig velkommen. Tristheden over tabet af en sangskriver, der tydeligvis hævede sig noget over gennemsnittet, blev vendt til irritation over en plathed.

Hvorfor er der altid nogen, der skal slå politisk plat på store begivenheder i vores liv? Hvorfor skal alting bringes ned på et niveau, hvor det lige så godt kunne være en flok folketingspolitikere i valgkamp styret af en meget talende fjernsynsjournalist? Hvorfor?

Og nej det handler ikke om unge mennesker, der ikke har fået en ordentlig opdragelse hjemmefra. Det handler om voksne danskere, der til daglig bærer en solid vigtigmaske og taler om ordentlighed og respekt og mangfoldighed. Det handler om os alle sammen, som en gang imellem nok lige skal stikke fingeren i jorden, og tænke os om.

Der er ting, der er vigtigere end selviscenesættelse og politisk plat.