Blokhus tog fusen på AB

Bagefter med to mål ved pausen, så det længe ud til, at Blokhus endnu en gang måtte tage hjem fra en udekamp uden point.

Men i løbet af bare 26 minutter vendte kampen, og Blokhus endte med en sikker 2-4 sejr ude over AB.

- Vi skulle sådan set have været foran 3-2 ved pausen, for vi havde tre direktører, som vi brændte. Men da de så bragte sig på 2-0 lige før pausen lignede det det vi havde oplevet hele sæsonen, nemlig at vi brænder og modstanderne scorer, siger målscorer Nickolaj Thomsen til bold.dk. 

Med sejren går Blokhus FC til vinterpause i 1. division med 11 point efter de første 14 kampe. Det rækker til en 13. og næstsidste plads med tre point op til den sjove side af nedrykningsstregen.


Seneste nyt

fra Nordjylland