Blottede sig for ti piger i spejderhytte

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)

En ukendt mand gik natten til mandag ind i en spejderhytte, hvor ti piger lå og sov. Her blottede han sig for en af pigerne inden de øvrige piger vågnede, hvorefter han stak af.

Ti piger var på lejrtur med Pinsekirken og overnattede i en hytte nær Sæby, da en mandlig blotter omkring klokken 03.30 gik ind til pigerne mens de sov. Han blottede sig for en af pigerne og bad hende om at "røre ved den" inden de andre piger vågnede, og han stak af.

Manden er endnu ikke pågrebet og politiet ved ikke, hvem manden er. Han havde en maske på, da han gik ind i hytten og beskrives i øvrigt som 175 centimeter høj. Det oplyser Nordjyske.dk.

Har du et godt tip?