BMW stod i flammer i Aalborg Vestby

Foto: Brian Daugaard

En bil, der stod parkeret på Skudehavnsvej i vestbyen i Aalborg, er totalt udbrændt.

Nordjyllands Beredskab måtte natten til søndag klokken 01.35 rykke ud til en bilbrand på Skudehavnsvej i Aalborg Vestby.

Her stod en norsk BMW X6 i flammer.

- Bilen er totalt udbrændt, siger Poul Falstergaard, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

De to biler, der holdt parkeret foran og bagved den brændende bil, har fået lettere skader.

Det er uvist, hvorfor bilen brændte.

- Om det er en kortslutning eller om der er nogen, der står bag, kan vi ikke sige, siger vagtchefen.

  Foto: Brian Daugaard

Flere nyheder fra TV2 Nord