Børns Voksenvenner giver børn det de mangler i hverdagen

Den yngste deltager er syv år og den ældste 68, da Børns Voksenvenner lørdag indtog Klatreparken ved Aalborg Zoo.

Besøget i Klatreparken var et fælles nordjysk arrangement, og der var tilmeldt i 82 til arrangementet -  børn, unge og deres voksenvenner - alle fra Aalborgområdet, Frederikshavn, Sæby og Hjørring.

Børns Voksenvenner er en forening, som etablerer venskaber mellem børn og ressourcestærke voksne. De fleste af børnene har i en periode haft særlige behov for ekstra voksenkontakt uden for hjemmet. Nogle er vokset op med kun den ene af sine forældre, f. eks på grund af skilsmisse eller dødsfald. Andre oplever en hverdag, som præges af sygdom eller andre problemer i hjemmet.


Seneste nyt

fra Nordjylland