Bølgeenergianlæg søsat

Onsdag søsættes og navngives det første bølge-energianlæg produceret i Frederikshavn Kommune.

Efter flere års udvikling og afprøvning af en række forskellige tests udført på Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Dansk Hydraulisk Institut kan demonstrationsanlægget nu søsættes.
 
Processen startede for flere år siden, hvor opfinder Henning Pilgaard forelagde Energiby-en Frederikshavn ideen, og er nu sammen med EUC Nord og et konsortium bestående af nordjyske virksomheder klar til at søsætte demonstrationsanlægget.
 
Aktørerne bag projektet tror på, at bølgeenergianlægget på sigt vil skabe vækst og kan give nye arbejdspladser i Nordjylland. CRESTWING er et bølgeenergianlæg, der udnytter den enorme energi, der udledes af havets kræfter.
 
Klimaet er den store vinder af opfindelsen, da anlægget åbner mulighed for at producere CO2-neutral strøm ved hjælp af naturens egne kræfter. 


Seneste nyt

fra Nordjylland