Boligjagten er gået ind: 300 nye studieboliger er måske ikke nok

Foto: Arkitema Architects

Der er over 5000 mennesker på venteliste til en studiebolig i Aalborg denne sommer.

I lørdags fik flere tusinde kommende studerende at vide, om de er kommet ind på en uddannelse i Aalborg. Og dermed gik altså også startskuddet til en hektisk boligjagt inden studiestart den 1. september. 

Læs også UCN jubler: Rekordmange får studieplads

Hos Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger (AKU) i Aalborg har man lige nu 5347 på venteliste til en studiebolig. Og selv man er på vej med 300 flere studieboliger i år for at sikre en bolig til alle, kan det alligevel blive nødvendigt med alternate indkvarteringsformer for nogle af de nye studerende.

Det fortæller Michael G. Arentsen fra AKU-Aalborg.

- Vi har stadig et par ledige ungdomsboliger og værelser til hurtig overtagelse, en del boliger til fremleje samt private værelser at henvise til, og ligesom andre år skal de være væk, inden Aalborg Kommunes ”Tag over hovedet"-garanti kan komme på tale. Garantien kommer helt sikkert i brug igen i år, men i hvor stort omfang er for tidligt at sige endnu, skriver Michael G. Arentsen i en mail til TV2 Nord.

Nye studerende kommer sent på listen

AKU-Aalborg forventer dog, at de mange på ventelisten har fået tag over hovedet senest den 1. november. Hen over sommeren er 1000 studieboliger i Aalborg blevet ledige, men de fleste af dem er allerede nu blevet lejet ud igen pr. 1. august.

Af de godt 5000 på ventelisten er en stor del folk, der allerede er i gang med studierne og har en bolig, men ønsker et nyt sted at bo. AKU-Aalborg oplever, at en del af de nye studerende først skriver sig på venteliste, efter de er blevet optaget på studiet.

Derfor kan det blive nødvendigt for dem at leje en bolig via private. 

00:24

På trods af massivt nybyggeri af studieboliger i Aalborg, vil en række nye studerende stå uden fast bolig efter sommerferien

Luk video

 

Flere nyheder fra TV2 Nord