TV2 Nord

Bombe ved rockerhjem var en håndgranat

Det var en håndgranat, der natten til lørdag blev sprængt foran en rockers hus i Skørping

Nordjyllands Politi oplyser, at den sprængning, der natten til lørdag fandt sted i Skørping, viser sig at være en håndgranat.

- Det er bekymrende, at der bliver brugt panserværnsraketter og håndgranater mod private boliger. Det tyder på, at det er nogle seje typer, udtaler efterforskningsleder Verner Holm til Tv2/Nord.

Håndgranaten er ikke af den type, som bliver brugt af det danske forsvar, men Verner Holm ønsker ikke at oplyse yderligere om størrelse og type. Ifølge politiet er der en klar sammenhæng mellem sprængningen af håndgranaten og den sag, hvor ukendte gerningsmænd forsøgte at ramme et hus i Nørresundby med en panserværnsraket.

Samtidig oplyser Nordjyllands Politi, at der er anholdt to personer i forbindelse med overfald, der har fundet sted i Aalborg.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord