Bombealarm i Hobro

Mistanke til kuffert ved den lokale sparekasse

Der blev torsdag kort før kl. 16 slået bombealarm i Hobro.

Mistanken fra rettet mod en kuffert, som forbipasserende havde lagt mærke til hele dagen på en P-plads bag Sparekassen Hobro.

Ifølge vagthavende hos Hobro Politi turde man torsdag eftermiddag ikke udelukke, at der var tale om en bombe og alarmerede bombeeksperterne.

Politiet afspærrede området og fik etableret et ambulance beredskab.

Ifølge politiet i Hobro swå nogen tidligere på dagen kufferten være åbnet. Senere var den 0pludselig lukket, hvorefter vidner alarmerede politiet.

Ved redaktionens slutning var bombeeksperterne ikke nået frem til Hobro.


Seneste nyt

fra Nordjylland