Bombetrussel kan koste piger dyrt

DSB overvejer nu, om de vil kræve erstatning af de to piger, der ringede 112 og sagde, at en bombe ville sprænge på Brønderslev Station.

De to piger, der tirsdag ringede og fortalte, at en bombe ville sprænge på Brønderslev Station, risikerer nu et erstatningskrav. Det fortæller vicepolitikommissær ved Nordjyllands Politi, Diana Larsen.

Hun har været i kontakt med DSB's jurister, der nu skal vurdere sagen.

- Der er endnu ikke besluttet noget, men der bliver nok tale om, at der kommer et erstatningskrav, siger Diana Larsen, der ikke kan sige noget om beløbets størrelse, hvis der skulle komme et erstatningskrav.

De to piger, der er henholdsvis 14 og 16 år, ringede tirsdag eftermiddag 112 fra en mønttelefon på banegården og fortalte, at en bombe ville sprænge 10 minutter senere.

Pigerne blev imidlertid filmet af overvågningskameraer på stationen og kort efter klokken 16 blev de anholdt, da de blev genkendt ved banegården


Seneste nyt

fra Nordjylland