Borgere hjælper politi mod indbrudstyve

Politiet i Himmerland har bedt borgerne i et sommerhusområde om hjælp i kampen mod indbrudstyvene.

Et nyt netværk af borgere fra Vesthimmerland Kommune og Mariagerfjord Kommune skal hjælpe det lokale politi med at fange indbrudstyve, der går på rov i sommerhusområderne. Og her har især Vesthimmerland Kommune været hårdt ramt i år.

I starten af året oplevede Himmerlands Politi, at der var mange sommerhusindbrud i januar og februar. Det blev starten på det nye netværk af borgere, der har været i støbeskeen siden august.

De udvalgte knap tyve borgere har fået telefonnummeret til en særlig vagttelefon ved politiet, som de kan kontakte, hvis de ser noget mistænkeligt i området.

- Vi håber på, at det får en præventiv effekt. Vi har allerede været ude i et tilfælde, hvor en kontaktperson i Vesthimmerland havde set en varebil. Det viste sig, at der ikke var noget kriminelt. Men det er godt at se, at det virker, siger efterforskningsafdelingen ved Himmerlands Politi, Johan Nielsen.

En af de borgere, der for fremtiden skal hjælpe politiet, er Freddy Elimann fra Trend i Løgstør.

- Som sådan er det jo ikke en ekstra opgave, jeg går her jo alligevel. Så jeg kan nemt se, om der er noget, der ikke er, som det burde være, Freddy Elimann.


Seneste nyt

fra Nordjylland