Simon Emil Ammitzbølls nye midterparti har fået sig en bestyrelse i Nordjylland
Onsdag aften holdt Borgerligt Centrum generalforsamling i dets nordjydske afdeling.
Her blev Ulla Nørholt valgt som formand. Næstformand blev Elise Patricia Rasmussen (partiets tidligere ungdomsformand) og kasserer blev Anders Wrist.
- Det bliver vigtigt for den nye forening at vise regionens borgere, at partiets borgerlig-humanistiske politik er væsentlig, også i en nordjysk sammenhæng, udtaler den nye generalforsamling.
Med stiftelsen af Borgerligt Centrum Nordjylland har Borgerligt Centrum nu regionalforeninger i alle Danmarks fem regioner.