TV2 Nord

Børn dyrker rug på gammeldags facon

Tirsdag formiddag blev der knoklet i den lille mark i Tranumparken i Aalborg Øst.

Skole- og børnehavebørn gik tirsdag i marken i Aalborg Øst for at dyrke kilovis af rug.

Hestene blev tirsdag formiddag spændt for i Tranumparken i Aalborg Øst. Her skulle der harves og sås, uden brug af traktorer eller andre landbrugsmaskiner.

- Børnene er vilde med det. De rør sig, snakker og leger samtidig med at de lærer, fortæller Per Thornberg, der er Grøn Guide ved Kvarterværkstedet, til TV2/NORD. 

Både børn fra skoler og børnehaver i området knoklede i den lille mark for at fjerne sten og græstørv, og belønningen for det hårde arbejde må de vente længe på. Planen er nemlig, at de høster ruget om et år, og så skal de bage rugbrød.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord