Børnehaver lukker i Hjørring Kommune

Mandag aften blev Børne- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune enige om at lukke børnehaver, som en del af et forslag til en ny daginstitutionsstruktur. [b]Opdateret kl. 08.22[/b]

Mandag aften blev Børne- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune enige om lukke følgende børnehaver: 

De fleste børnehaver lukkes til sommer, mens enkelte lukker i 2012.

Efter sommerferien lukker børnehaven Mariehuset i Lørslev, Solstrålen i Rakkeby samt børnehaven Kollegieparken.

I august 2012 lukker Ane Maries Hus i Vrensted og Stjernehuset i Vrå, Pyramiden i Mosbjerg og Myretuen i Hørmested lukkes 

Børnehaven Skovager i Poulstrup rykkes over på Vrejlev-Hæstrup Skole.

Ulvkær, Terpet og Nejstgården i Hirtshals lukkes fra august 2012, og skal afløses af en stor institution, der skal oprettes på Ulvkærskolen.
 
Børnehaven Lundergård i Hjørring lægges sammen med børnehuset Trollhättanvej.

Hjørring Kommune ønsker at satse på færre og større børnehaver på grund af faldende børnetal og for at spare.  

Forslaget medfører ikke fyringer for personalet i institutionerne, men mange skal skifte arbejdsplads. Forslaget til ny daginstitutionsstruktur har været i høring. Økonomiudvalg og byråd skal nu tage endelig stilling til forslaget, der rummer mange andre strukturændringer. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland