Børnenes Kontor giver mere julehjælp i år

Takket være sommerens indsamling i TV2/Nords Parasollen er julehjælpsbeløbet hævet med 100 kroner per kurv.

Sidste år gav Børnenes Kontor julehjælp til 123 familier, men i år er der flere ansøgere, og flere der kan få hjælp. Hele 160 familier får i år glæde af julekurven fra Børnenes Kontor.

Julekurven, der indeholder alt, hvad der er brug for til at lave en hyggelig julemiddag, får i år en værdi af 500 kroner i modsætning til sidste år, hvor kurven indeholdt varer for 400 kroner.

Børnenes Kontor har også haft mulighed for at øge deres tøjhjælp i oktober måned på grund af sommerens givtige indsamling.


Seneste nyt

fra Nordjylland