Bræmer og Mota med mod FC Honka Espoo

Simon Bræmer og José Mota er begge med truppen til Toto Cup-kampen mod FC Honka Espoo lørdag aften. Hverken Danny Califf eller Allan Olesen er blevet klar.

Det uafgjorte 2-2 resultat i den første kamp mod FC Honka Espoo betyder, at AaB blot har tabt én af sine seneste 12 betydende kampe. Derfor er det også en AaB-trup med selvtillid, der tager imod finnerne på Aalborg Stadion i weekenden.

- Det er klart, at vi har ambitioner om at vinde i morgen, så vi kan komme videre i Toto Cup'en, siger AaB's cheftræner Erik Hamrén i en pressemeddelelse.

- Som udgangspunkt er 2-2 i den første kamp et godt resultat for os, men vi skal især forbedre vores defensive arbejde, hvis vi skal avancere til næste runde, pointerer Erik Hamrén, inden den anden styrkeprøve mod FC Honka Espoo.

Danny Califf, Allan Olesen, Thomas Augustinussen og Karim Zaza er på skadeslisten.


Seneste nyt

fra Nordjylland