Brændende hus i Flauenskjold

Foto: Per Frank Paulsen

Flammerne stod op igennem taget på huset i Flauenskjold.

Et hus i Flauenskjold ved Dronninglund brændte onsdag aften. Huset, der ligger på Støberivej, stod tomt, da det er et udlejningshus, som ikke var udlejet.

- Flammerne stod op igennem taget, og der har været slukningsarbejde i gang, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen.

Alarmen indløb klokken 20:40. Det er endnu uvist hvad brandårsagen er.

-  Vi skal have lavet en brand undersøgelse af det, og så må vi se, siger vagtchefen.

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord