Brancheforening: Der er brug for maskinmestre

Maskinmesterskolen i Frederikshavn skal skære ned i antallet af studerende. Det er blevet besluttet i det seneste finanslovsforlig. Nu raser både brancheforeninger og virksomheder mod den beslutning. Der er nemlig brug for maskinmestrene, siger de.

Maskinmesterskolen MATEC i Frederikshavn uddanner 100 maskinmestre om året. I fremtiden skal det tal ned på 70. Det er en del af det seneste finanslovsforlig. Tirsdag gav Erhvervs- og Økonomiminister, Brian Mikkelsen, denne forklaring til TV2/Nord

-Der er ikke nogen som helst tegn på, at vi kommer til at mangle nogen maskinmestre. Vi har aldrig uddannet så mage maskinmester, som vi gør nu, og samtidig er der andre faggrupper, der kan varetage de samme opgaver. Der er ikke nogen tegn på mangel overhovedet.

Derfor har regeringen valgt at spare på netop maskinmesteruddannelsen. Men den beslutning er brancheforeningen, Danish Marine & Offshore Group, langt fra enig i.

- Der er fuld beskæftigelse i dag, og men den vækstrate, som vi forventer i fremtiden i branchen, så kommer vi til at få brug for folk, siger direktør i Danish Marine & Offshore Group, Mogens Koch

En af de virksomheder, hvor man har haft succes med at ansætte maskinmestre fra MATEC, er CH Consult i Frederikshavn. Her er syv af firmaets 11 ansatte maskinmestre og alle sammen er uddannet på netop MATEC. Ejeren Claus Haumann frygter for konsekvenserne ved at nedlægge studiepladser i Frederikshavn.

- Nordjylland er jo, hvad man kan kalde et udkantsområde, og det vil være vanskeligt at få uddannede fra andre dele af landet til at flytte til Nordjylland, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland