Brand i Hobro under kontrol

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

En affaldssilo på Fælles Forbrændingen i Hobro er under kontrol, lyder det fra Mariager Beredskabscenter.

Omkring klokken 14:30 opstod der en brand på Hobro Fælles Forbrænding. Branden er ved at være under kontrol, men der arbejdes stadig på at slukke ilden.

- Der er ild i en affaldssilo, hvor lastbiler tipper deres husholdningsaffald. Vi er nu i gang med efterslukningen.

- Heldigvis nåede vi at bekæmpe ilden inden den udviklede sig til noget alvorligt, siger indsatsleder Kasper Weisberg fra Beredskabet i Mariagerfjord.

Brandårsagen kendes endnu ikke.

Flere nyheder fra TV2 Nord