Brand i lejlighed: Kvinde forbrændt

Foto: Per Frank Paulsen

Fredag formiddag kom der melding om en brand i en lejlighed i Løgstør. En 53-årig kvinde er blevet forbrændt af ilden.

Der har fredag formiddag været brand i en lejlighed i Løgstør. En 53-årig kvinde befandt sig i lejligheden, og det lykkedes nogle personer at redde hende ud.

Kvinden er blevet forbrændt på store dele af kroppen, og hun er blevet fløjet med en ambulancehelikopter til Rigshospitalets brandsårsafdeling, da hun har svær brandskader.

Lejligheden ligger i en mindre etageejendom, men ilden nåede ikke at sprede sig til andre lejligheder. Ilden er blevet slukket, og politiet skal nu undersøge brandårsagen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord