Brand i Mariager: Bygning brændte helt ned

En bygning brændte fuldstændig ned under en voldsom brand i Mariager natten til søndag. Ingen personer kom til skade.

En brand hærgede natten til søndag en adresse på Fjordgade i Mariager. Ifølge Nordjyllands Politi er det firamet Hyopharm ApS, der har hjemme på adressen.

Politi og beredskab blev alarmeret klokken 04.40 og kunne ved ankomsten konstatere, at det var en voldsom brand, som der ikke var meget at stille op imod.

- Der var ingen personer i fare i forbindelse med branden, men det var så voldsomt, at alt er brændt ned, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Det vides endnu ikke, hvad der er årsagen til branden. Det skal politiets teknikere nu undersøge.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland