Brand i maskinhus under kontrol

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

En mindre brand i et maskinhus på en landejendom ved Sindal lavede stor røgudvikling. Branden er under kontrol.

Kvart i et mandag eftermiddag blev beredskabet i Hjørring og Nordjyllands Politi kaldt ud til en gårdbrand på Stockholmvej ved Sindal.

Ved meldingen blev der sendt flere køretøjer til adressen, hvor der var en kraftig røgudvikling fra et maskinhus.

Det viste sig imidlertid, at branden var begrænset til et hjørne i en længe på gården, og tirsdag eftermiddag er branden under kontrol.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen, fortæller, at efterslukningen nu er i gang, og at man senere skal forsøge at fastslå brandårsagen.

Flere nyheder fra TV2 Nord