Brand i serverrum udviklede giftig røg

Et serverrum på Klokkerholm Karosseridele i Klokkerholm blev fredag over middag ramt af brand.

Et serverrum hos Klokkerholm Karosseridele i Klokkerholm mellem Brønderslev og Dronninglund blev fredag omkring klokken 12.45 ramt af brand.

Indsatsleder ved Brønderslev Kommunale Beredskab Torben Karstenskov fortæller, at branden klokken 13.15 er slukket, men at rummet skal luftes godt og grundigt ud, da elektronik- og plastmaterialerne udviklede en giftig røg.

- Der er en del skader ledningerne i rummet, så der skal de nok have skiftet noget ud, siger Torben Karstenskov.

Det lader til at branden eller slukningen af branden har sat Klokkerholm Karosserideles hjemmeside ud af spil og denne er således ikke tilgængelig fredag eftermiddag.

Klokkerholm Karosseridele er ejet af kapitalfonden Capidea, der igen er ejet af blandt andet Asger Aamund og Lars Larsen. Fonden købte i 2011 fabrikken for et trecifret millionbeløb. Fabrikkens forretninsområder er reservedele til rustreparationer og handel med reservedele.


Seneste nyt

fra Nordjylland