Brand på fiskefabrik i Løgstør

Onsdag formiddag opstod der brand i en lagerbygning hos Larsen Danish Seafood i Løgstør.

I første omgang blev der sendt tre slukningskøretøjer til stedet, men det stod hurtigt klart, at der var brug for yderligere assistance, hvis ilden skulle under kontrol, og derfor blev yderligere seks sendt afsted.

Politiet advarede imod giftige dampe, og opfordrede alle i røgretningen til at holde sig inden døre, da der var frygt for, at røgen kunne indeholde ammoniakdampe.

Forbuddet blev ophævet igen onsdag eftermiddag.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord