TV2 Nord

Brand på havnen i Frederikshavn, tyk røg ind over byen

Kraftig røg på havnen i Frederikshavn, en gammel ophugningsbåd er i brand. Tyk sort røg vælter ind over byen. Politiet har udsendt varsel om mulig giftig røg.

I forbindelse med arbejde på skibet, er der opstået en brand.
Branden udvikler en voldsom røg på store dele af havnen, og vælter nu ind over byen.
Det lugter af olie eller lignende siger en TV2/NORD-medarbejder, der lige nu er på vej til stedet.
Røgen kan ses 15 km væk.

Beredskabet opfordrer folk til at være forsigtige.

Vagtchefen hos Nordjyllands Politi siger til TV2/NORD:
- Vi udsender et varsel om mulig giftig røg i Frederikshavn by, afgrænsende med Hjørringvej mod nord og Gærumvej i syd. Folk skal lukke døre og vinduer og ventilationsanlæg.

Han tilføjer:
- Folk skal gå inden døre, og søge læge hvis de føler ubehag.

Der er ikke meldt om nogen tilskadekomne.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord