Brand på nedlagt landbrug

Foto: Daniel Mikkelsen

Et ubeboet stuehus stod lørdag formiddag i flammer ved Gøttrup nær Fjerritslev.

En forbikørende på Gøttruprimmevej ved Gøttrup vest for Fjerritslev anmeldte lørdag formiddag klokken 9.34 en brand på et nedlagt landbrug. Branden havde fået godt fat i stuen, der nu har store brandskader. Derudover er der røg - og varmeskader i resten af stuehuset samt sprængte ruder. Huset er ubeboet.

Seneste melding fra beredskabet er, at branden klokken 10.30 er under kontrol. Beredskab og politi skal nu se, om de kan finde årsagen til branden.

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord