Brandbil smeltede ved Gigantium-brand

Foto: Amalie Lindeburg

En af Nordjyllands Beredskabs stigevogne fik smelteskader, da den deltog i slukningen af branden i Gigantium.

Det blev meget hedt, da Gigantium i Aalborg onsdag i sidste uge brød i brand. Beredskab fra flere steder i Nordjylland og også fra andre dele af landet var sat ind i kampen mod flammerne, som havde fået fat i håndboldhallen.

Det var en ukrudtsbrænder, der havde antændt branden, som 40 brandfolk i adskillige timer måtte kæmpe for at slukke. Flammerne havde blandt andet fået fat i tagkonstruktionen, og derfor måtte stigevogne tages i brug, så beredskabet kunne få bugt med ilden.

Læs også Brandårsagen fundet: Ukrudtsbrænder antændte Gigantium

En af de stigevogne, der var i brug, kom ikke fra Gigantium uden skader. Nordjyllands Beredskab har tirsdag delt billeder på Facebook, der viser, hvordan dele af stigevognen er smeltet.

- Det er hårdt at være brandbil, skriver Nordjyllands Beredskab som overskrift til to billeder af den delvist smeltede stigevogn.

Se billederne her:

Forsiden lige nu