To brande på efterskole i Hobro

To gange i nat blev brandvæsnet kaldt ud til Thorsgaard Efterskole i Hobro.

Første brand opstod klokken 22.15 onsdag aften, da en føntørrer tilsyneladende havde sat ild til noget stof. Branden var dog hurtigt slukket.
Igen klokken lidt i 01.00 måtte brandvæsnet af sted da der var ild i en sofa. Tilsyneladende også på grund af en hårtørrer. Ingen kom noget til, og skaderne var minimale.

Ifølge vicepolitikommissær Johan Nielsen kan det ikke udelukkes at branden var påsat. Politiet har i øjeblikket teknikere på stedet, der skal fastslå årsagen til branden.

Flere nyheder fra TV2 Nord