Brande rammer år efter år

Sommerhuset på Elsebethvej stod ikke til at redde. Foto: Ivan Johan Hansen

Natten til tirsdag gik et sommerhus i Lyngså syd for Sæby op i flammer. Områdets beboere frygter at branden, og flere andre, er påsat.

Senest er det gået ud over et sommerhus på Elsebethvej i grund- og fritidshusforeningen Sønderklit i Lyngså syd for Sæby. Sommerhuset nedbrændte totalt, og brandårsagen er endnu ukendt.

Det er langt fra første gang, at et sommerhus i området bryder i brand, og sommerhusejerne frygter at en brandstifter kan være på spil.

- Inden for de sidste fem-seks år, har vi haft en 8-10 huse der er brændt, og det har stort set været på den her tid af året hver gang. Så længe vi ikke ved, hvad brandårsagerne er, så er det klart, at der er gisninger om, at det også kan være påsat, og det giver selvfølgelig anledning til uro, siger sommerhusejer, Søren Kølster, til TV2/NORD.

Ifølge en ejer har der været e brand hvert år i uge 42, som er efterårsferien, og branden er altid fldet om onsdagen. Branden natten til tirsdag var således lidt atypisk, da den ikke faldt på præcis samme dag.

Nordjyllands Politi undersøger sagen, men brandårsagen til tirsdagens brand er endnu ukendt. Ingen personer om til skade ved branden.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord