Brilletyv på spil i Løgstør

Optiker i Løgstør fik besøg af indbrudstyve i nat. Solbriller for 40.000 stjålet.

Klokken 02.30 natten mellem onsdag og torsdag brød en tyv ind i Nyt Syn på Østergade i Løgstør.

Tyven brød et vindue i gården op med et koben og forsvandt igen med 40 par solbriller á 1000 kroner stykket.

Alarmen i rummet gik under indbruddet og gav dermed tyvene en ekstra stressfaktor at tage hensyn til.

Politiet har ikke ret mange spor at gå efter i sagen, oplyser Jørn Kristen Nielsen fra Løgstør Politi.

Flere nyheder fra TV2 Nord