Bro-forslag droppet

Foto: Thomas Gaardsmand

Forslaget om at finansiere den planlagte cykel - og kulturbro i Aalborg med pensionspenge er trukket tilbage.

Forslaget om finansieringen af den nye Kulturbro i Aalborg er taget af bordet. Aalborgs fungerende borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), havde foreslået, at broen skulle finansieres med 7,5 millioner kroner, som man har sparet på tjenestemandspensioner i år. Men nu har han valgt at trække forslaget tilbage. I stedet skal finansieringen diskuteres under budgetforhandlingerne i Aalborg Kommune.

Der har været en del kritik af forslaget om at finansiere broen med pensionspengene, og flere partier har meldt ud, at de ville stemme imod forslaget.

Cykel- og gangbroen over Limfjorden bliver en kulturbro, fordi der både på broen og ved dens landinger vil der være kunst, lys og skulpturer.

Flere nyheder fra TV2 Nord