Brød ind i Sparekassen Vendsyssel

Natten til onsdag brød en mand ind i pengeinstituttet og stjal en stol til 17.000 kr. Manden var en gammel kending af politiet.

En 20-årig mand brød natten til onsdag ind i Sparekassen Vendsyssels afdeling i Sindal. Her stjal manden en designer stol til 17.000 kr.. Manden kørte fra stedet med stolen, men blev stoppet af politiet syd for Saltum.

Den 20-årige stoletyv blev anholdt og sigtet for indbrud i et pengeinstitut samt overtrædelse af våbenloven, idet han havde en peberspray.

Politiet kendte i forvejen manden, som i øvrigt viste sig at være prøveløsladt.