Brødebetynget røver efterlyses

Yngre mand efterlyses af politiet efter røveriforsøg i Byens Købmand i Vester Hornum.

Politiet ledte tirsdag aften efter en yngre mand, der fortrød sit forsøg som røver hos Byens Købmand i Vester Hornum.

Efter at have truet ekspedienten med en softgun, løb han fra stedet, inden ekspedienten have nået at finde penge.

- Manden kom ind i butikken, der ligger på Hovedgaden i Vester Hornum. Han forlangte penge, men da ekspedienten ingen penge havde i kassen og gik ud i baglokalet for at kontakte indehaveren, så forsvandt han, fortæller vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.

Manden beskrives som en ung mand, meget tynd, cirka 175 cm høj, iført sort jakke og sorte cowboybukser. Han havde sort - og hvidstrikket hue trukket ned over ansigtet.

Politiet vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set noget mistænkeligt.


Seneste nyt

fra Nordjylland