Brønderslev drømmer også om geotermi

Brønderslev håber også på at kunne bruge geotermi til at lave billig fjernvarme.

I Brønderslev drømmer man, ligesom Hjørring, om at kunne udvinde geotermisk CO2-neutral varme fra undergrunden. Det vil betyde meget billigere fjernvarme, end der er i dag. Det skriver P4 Nordjylland.

Brønderslev Varmeværk kigger i øjeblikket på mulighederne, og mandag morgen mødes bestyrelsen for at sende en ansøgning til Energistyrelsen om at lave de første undersøgelser.

Ifølge P4 Nordjylland fyrer Brønderslev Fjernvarme i dag med 90 procent naturgas og ti procent biogas. For et almindeligt parcelhus koster varmen i gennemsnit 15.000 kroner årligt.

I Thisted har man i mange år haft geotermi-fjernvarme, og her er varmeprisen i snit 8000 kroner om året.


Seneste nyt

fra Nordjylland