Brønderslev Kommune kan ikke følge med

Foto: TV2/Nord

Når der skal gennemføres miljøgodkendelser, så kan Brønderslev Kommune ikke følge med.

Miljøgodkendelserne stabler sig op på skrivebordene i Brønderslev Kommune. Landbruget kan møde behandlingstider på sagerne på over det dobbelte af det, regeringen kræver. Det skriver P4 Nordjylland.

- Vi er på vej til sagsbehandlingstider på minimum 15 til 18 måneder, hvor lovkravet er højst seks til ni måneder, siger Brønderslevs Miljø, Vand og Naturafdeling til P4 Nordjylland.

I årets budget har Brønderslev Kommune skåret i miljømedarbejderstaben. Det giver nu problemer i sagsbehandlingen.

Formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Mikael Klitgård, mener, at lovgivningen tosset, men erkender, at kommunen ikke har sat nok folk af til opgaverne.