Brønderslevfar står til mytepræget straf

[size=2]Faren i den uhyggelige Brønderslevsag kræves idømt forvaring. Gennemsnitlig set betyder det 10 år bag tremmer, siger fængselsinspektøren fra Herstedvester.[/size]

En af de mest myteomspundne straffe venter forude til faren i
Brønderslevsagen, hvis anklagemyndigheden ellers får sin vilje:
Forvaring på ubestemt tid.

En straf, der ofte i medierne ses
omtalt som lovens strengeste. Men sådan er det ikke.
I virkeligheden sidder forvaringsdømte ikke længere tid bag
tremmer end folk, der for eksempel straffes for grov
narkokriminalitet. Og efter syv til otte år kan mange
forvaringsdømte se frem til at komme på uledsaget udgang.
Det fortæller fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, der er
leder på Anstalten ved Herstedvester, som blandt andet huser
forvaringsdømte fra både Danmark og Grønland.
- Men jeg vurderer, at forvaringsdømte typisk sidder inde i
længere tid, end hvis de havde fået en tidsbestemt straf for den
samme forbrydelse, fortæller han.
I Herstedvester afsoner såvel forvaringsdømte som almindelige
indsatte. Fælles for dem er, at de er dømt for grov kriminalitet
som for eksempel voldtægt, incest, brutal vold, brandstiftelse
eller drab. Og alle har de et behov for psykiatrisk eller
psykologisk behandling.
- De er her på lige vilkår. Forvaringsdømte skal for eksempel
arbejde ligesom de andre indsatte. Den eneste forskel er måden,
man kommer ud på, fortæller Hans Jørgen Engbo.
Udgangspunktet for en normal fængselsstraf er, at man bliver
prøveløsladt, når man har afsonet to tredjedele. Men
forvaringsdømte skal gennem en længere proces, og de kan først
komme på fri fod, når en dommer i sidste ende har givet sin
tilladelse.
Farens ugerninger i Brønderslevsagen er så brutale, at han
formentlig vil komme til at afsone i Herstedvester, også selv om
han ikke får forvaring. Ender faren i Herstedvester, behøver han
ikke frygte, at de øvrige indsatte vil være på nakken af ham.
- Man har hørt, at der vil vente ham en forfærdelig afsoning.
Det ville sikkert også være tilfældet, hvis han skulle sidde i
Vridsløselille eller Statsfængslet i Østjylland. Men ikke her.
Her er klimaet anderledes på grund af behandlingens forankring i
anstaltens historie og kultur, og i øvrigt har de fleste
indsatte noget grimt på samvittigheden, fortæller Hans Jørgen
Engbo.
På grund af sin tavshedspligt må Engbo ikke fortælle, hvem der
afsoner i Herstedvester, men det har tidligere været fremme i
medierne, at blandt andre livstidsfangerne Peter Lundin og
Sonja-morderen, Jan Arno Beblein, samt den forvaringsdømte
Mia-morder Steffen Kristensen afsoner i anstalten.
Der findes ingen nyere tal på, hvor længe en forvaringsdømt
sidder inde, men Hans Jørgen Engbo vurderer, at gennemsnittet i
dag ligger omkring 10-12 år. Midt i 90'erne var gennemsnittet
godt syv år.
Selv om forvaringsstraffen ikke som sit rygte er lovens
strengeste, så er det alligevel en stor mundfuld for dem, der
dømmes til den tidsubestemte straf.
- Forleden fik jeg et brev fra en af vores indsatte, som noget
ironisk skrev "Kære inspektør, tak for de første 18 år. Jeg ser
frem til de næste 18." Det tidsubestemte er en stor belastning
for de forvaringsdømte. At de ikke har det tidsperspektiv, som
andre dømte har, påvirker dem meget, fortæller Hans Jørgen
Engbo.
Lovens strengeste straf er fængsel på livstid. Her kan
prøveløsladelse tidligst komme på tale efter 12 år. Der gælder
ingen mindstetid for prøveudskrivning af forvarede. Ifølge Hans
Jørgen Engbo er der dog ingen eksempler på prøveudskrivning
efter blot tre år, når anstalten første gang har pligt til at
vurdere sagen.

Flere nyheder fra TV2 Nord